Undervisning
| Hvis børn kommer fagligt bagud er det mindre sjovt at gå i skole. Der kan være mange gode grunde til at komme bagud eller få faglige huller fx skilsmisse, dødsfald, mobning eller umodenhed. Det kan også være barnet har fået genkendt ordblindhed. Det er vigtigt at få samlet op hurtigst muligt, så barnet kan følge med og være glad for sin skolegang. Nogle børn trænger til flere udfordringer, og ekstra undervisning kan være en måde at møde ambitionerne på, hvis der ikke er tid og resurser til det i den daglige undervisning. Hvis I er i tvivl om noget, er I meget velkomne til at ringe og få vejledning på 30 35 37 07. Hvis I ikke kan få fat på os, fordi vi underviser, så skriv på pb@time2learn.dk Nederst her på siden er der mere info til jer der vil have mere info ift. ordblinde. |
Hvad betyder ’at man er ordblind’?
Ordblindhed (dysleksi) kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder. Det er som med folk, der bruger briller – nogle har tykke brilleglas, andre kan nøjes med en lille læsebrille.
Er man ordblind har man svært ved at læse og skrive, fordi ens omsætning af bogstaver til sproglyde og bogstavers rækkefølge er langsom og upræcis. Ordblinde har specielt svært ved nye ukendte ord. Ordblinde har ofte læsefejl og stavefejl, som ikke stemmer med forbindelserne mellem bogstav og lyd. Det kalder man lydstridige fejl. Fx De bål bliver = De blå biler.
(i modsætning til lydbevarende fejl fx Han køver en åsdemad.) Man kan også have svært ved i sammenhængende tale at isolere de sproglyde (fonemer), som skriften består af.
Er man ordblind har man svært ved at læse og skrive, fordi ens omsætning af bogstaver til sproglyde og bogstavers rækkefølge er langsom og upræcis. Ordblinde har specielt svært ved nye ukendte ord. Ordblinde har ofte læsefejl og stavefejl, som ikke stemmer med forbindelserne mellem bogstav og lyd. Det kalder man lydstridige fejl. Fx De bål bliver = De blå biler.
(i modsætning til lydbevarende fejl fx Han køver en åsdemad.) Man kan også have svært ved i sammenhængende tale at isolere de sproglyde (fonemer), som skriften består af.
Hvorfor er man ordblind?
Dispositionen for ordblindhed er arvelig. Hvis fx din far eller søster har læse- og stavevanskeligheder, så er der større risiko for, at du også har – måske er du ordblind.
Man har i venstre hjernehalvdel fundet mindre omfang af sprogfelter hos ordblinde. Og det er vigtigt at huske sig selv og omverdenen på, at man hverken er dum eller ubegavet, fordi man er ordblind! Man vil jo heller ikke sige om en, der bruger briller, at vedkommende er dum. Mange kendte mennesker er/var ordblinde. Fx H.C. Andersen, Sara Blædel, Churchill, Picasso, Einstein, Bill Gates, Bubber, John Lennon …
Man har i venstre hjernehalvdel fundet mindre omfang af sprogfelter hos ordblinde. Og det er vigtigt at huske sig selv og omverdenen på, at man hverken er dum eller ubegavet, fordi man er ordblind! Man vil jo heller ikke sige om en, der bruger briller, at vedkommende er dum. Mange kendte mennesker er/var ordblinde. Fx H.C. Andersen, Sara Blædel, Churchill, Picasso, Einstein, Bill Gates, Bubber, John Lennon …
Vigtigt med støtte til ordblinde hjemmefra – og i skolen
Man kender endnu ikke helt samspillet i ordblindhed mellem arv og miljø. Men vi ved, at det er supervigtigt, at barnet får støtte også hjemmefra. Og at man erkender og accepterer, at man er ordblind. Det første er med rank ryg at kunne sige: ”Jeg er ordblind”. Er du som forældre selv udfordret i læsning/stavning, så fortæl dit barn det. ”Jeg synes også det med bogstaver er/var svært. Jeg er også ordblind”. Så barnet ikke mister sit selvværd og troen på, at man kan lykkes. Det kan ellers ende i en negativ spiral.
Hvad kan kendetegnene være hos mit barn, der måååske er ordblind?
Mange ordblinde vil, når de læser, klage over ondt i hovedet/maven. Måske får de kvalme. Bliver forvirrede over bogstaver, ser noget, der ikke står; og ser ikke dét, som faktisk står der. Måske ’hopper’ bogstaverne. Dette gør at læseforståelsen kan blive nedsat.
Mange ordblinde har været sen til at lære at tale og måske i længere tid end andre børn specielt snublet over udtale i ord med mange konsonanter fx stjerner, strømper. De kan have sværere ved at formulere sig og få sagt det, de gerne vil. Nogle har også svært ved det finmotoriske, hvilket afspejler sig i håndskriften.
Mange husker gennem erfaringer og i billeder – ikke gennem ord/lyde. Derfor kan det være svært at få en mundtlig instruktion. Mange tænker 3-dimentionelt.
Et ordblindt barn bliver hurtigt frustreret; ukoncentrerede og dagdrømmende – men er ofte meget nysgerrigt og meget følsomt, og med stor retfærdighedssans og stor social intelligens. Der fejles mere under pres og stress.
Mange ordblinde har været sen til at lære at tale og måske i længere tid end andre børn specielt snublet over udtale i ord med mange konsonanter fx stjerner, strømper. De kan have sværere ved at formulere sig og få sagt det, de gerne vil. Nogle har også svært ved det finmotoriske, hvilket afspejler sig i håndskriften.
Mange husker gennem erfaringer og i billeder – ikke gennem ord/lyde. Derfor kan det være svært at få en mundtlig instruktion. Mange tænker 3-dimentionelt.
Et ordblindt barn bliver hurtigt frustreret; ukoncentrerede og dagdrømmende – men er ofte meget nysgerrigt og meget følsomt, og med stor retfærdighedssans og stor social intelligens. Der fejles mere under pres og stress.
Langt langt de fleste ordblinde kan blive habile læsere
Et barn, der kommer hjem fra skole og siger ”Jeg er dum – jeg lærer aldrig at læse” skal man tage alvorlig. Det er vigtigt at være lydhør overfor barnet og anerkende dets vanskeligheder. Sammen med skolen skal forældrene give barnet troen på, at det nok skal gå. Et ordblindt barn har behov for mange flere gentagelser og forskellige typer opgaver for at lære at læse. Barnet skal have de rammer og den tid, der skal til for at lære at læse. Langt langt de fleste ordblinde kan blive habile læsere – Der er ingen hurtige genveje, der skal trænes flittigt, grundigt, varieret – og ad åre kommer læsesikkerheden, læsehastigheden og læsefærdigheden. Stavningen kan halte efter.
Ordblindes hjælpemidler
Det er vigtigt at læse meget. Rigtig meget. Store mængder tekst. Og husk – man er ikke kun ordblind i dansk, men i alle fag.
Som ordblind kan det være svært at nå denne mængde ved at læse med øjnene, men så må man tage ørene til hjælp. Som ordblind skal man læse / producere samme mængde tekst som den ikke-ordblinde! Som ordblind skal man have tilbudt kompenserende læse-skrive-teknologi LST og kursus i at bruge disse. Der er hjælpemidler til oplæsning, tale til tekst, ordforslag, it-rygsækken. Man bliver også tilmeldt NOTA (bibliotek, hvor lærebøger er digitaliserede). På ungdomsuddannelser får man ligeledes stilles SPS (specialpædagogisk støtte) til rådighed.
For at få disse hjælpemidler skal Den nationale Ordblindetest vise at man er ’rød’. (Den kan anvendes fra marts 3. klasse og op i grundskolen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt voksenuddannelser).Spil gør træningen lidt sjovere.
Bliver du som forældre bekymret for dit barn allerede i de første skoleår, fordi barnet viser tegn på læsevanskeligheder og stavevanskeligherder. Det går for langsomt og usikkert med at lære at læse. Du har måske selv haft det svært i skolen. Farfar er måske ordblind – så skal du straks tale med skolen om det. Der kan laves ’risikotest for ordblindhed’, også FØR 3. klasse. Der er evidens for, at desto tidligere barnet får den rette undervisning og fonologiske træning desto stærkere bliver læse-fundamentet at bygge ovenpå og desto mindre bliver det ordblinde barns læseproblemer.
Time2learn har gennem 10 år undervist børn med læsevanskeligheder og har udviklet værktøjer, der kan supplere og variere den nødvendige træning. Værktøjerne er ofte spil. Man kan spille igen og igen og igen – og træne fx fonologisk opmærksomhed som er vanskeligt - specielt for et ordblindt barn.
Også ældre børn kan have glæde af at spille Time2learns-spil, da det så bliver lettere at benytte sig af LST.
Time2learn har gennem 10 år undervist børn med læsevanskeligheder og har udviklet værktøjer, der kan supplere og variere den nødvendige træning. Værktøjerne er ofte spil. Man kan spille igen og igen og igen – og træne fx fonologisk opmærksomhed som er vanskeligt - specielt for et ordblindt barn.
Også ældre børn kan have glæde af at spille Time2learns-spil, da det så bliver lettere at benytte sig af LST.
Info om ordblindetest
Når man tager Den nationale Ordblindetest lander man enten i rød, gul eller grøn.
-
Lander man i rød, er man ordblind, og kan få forskellig hjælp (fx LST, ekstra tid til eksamen). Det er dog stadig vigtigt at træne og øve sig sideløbende med sine hjælpemidler, så det også er muligt at begå sig uden sine hjælpemidler. Ofte glemmer man at holde læsetræningen ved lige. Langt de fleste ordblinde kan blive habile læsere, hvis det øves og holdes ved lige. Det er sværere, når det kommer til at skrive... her er hjælpemidlerne en stor gave.
-
Lander man i gul, er man ’usikker i fonologisk afkodning’, og får altså ikke betegnelsen ordblind. Men der er tale om samme slags vanskeligheder og er altså ”en mild grad af ordblindhed”. En usikker fonologisk kodning skal tages alvorligt.
Børn og unge, der har haft dygtige lærere og flittige støttende forældre har måske endda lært sig så meget, at de 'bonner' ud i gul, selvom de faktisk ER røde / ordblinde. En elev, der ikke viste klare tegn på ordblindhed i fx 3.klasse, kan godt vise sig at have ordblindevanskeligheder nogle år senere. Elever der i 3.klasse ’lander’ i ’gul’ bør man holde særligt øje med og give dem et særligt tilrettelagt læsetilbud, så man ikke risikerer, at deres vanskeligheder bliver vedvarende.
Det er MEGET vigtigt, at disse børn får hjælp derhjemme og af deres lærere - så modet ikke mistes! Der skal læses, spilles og trænes på mange forskellige måde - og helst så hyggeligt som muligt, når man nu skal gøre det så meget.
-
Når man er grøn burde, der ikke være problemer. Men det kan der sagtens være alligevel. Det kan være svært at koncentrere sig, svært at sidde stille, svært at høre eller se, eller måske noget arbejdshukommelse, der skal opøves.
