3. Udlyde

Kadolejdo
139,00 DKK
Værkstedspakke dansk niv. 2
1.427,00 1.213,00 DKK
Dansk 3 - Stav bedre
299,00 DKK
Når enden er god
139,00 DKK
   
Hvad er udlyde? Hvad betyder det ’at stå i udlyd’? En udlyd er en eller flere lyde, som et ord eller en stavelse ender på. Fx er udlyden i ordet melonn’. En sådan udlyd kaldes en absolut udlyd. Og fx vil udlyden i ordet børn være konsonantklyngen ’rn’ og dette kalder vi en ord-udlyd; og i ordet angst er udlydskonsonanterne ’ngst’.  Nogle lyde står i stavelses-udlyd. Eksempelvis vil ’l’ i solhat være en stavelsesudlyd. 
Når man skal lære at læse/skrive, skal børn møde på begrebet udlyde, og træner udlydene. Specielt de 3 udlyde, som i begyndertekster er meget brugte, og som ikke følger standardlydene: Bogstavet e er det bogstav, der har flest forskellige udtaler. Udtalen af udlyden er bestemt af, hvor i ordet e står, og om stavelsen er trykstærk eller tryksvag. Fx: e i udlyd (tryksvag stavelse) har som hovedregel en ø-agtig lyd og er den hyppigste udtale af e. Udlyden –e finder vi fx i ordet løve, hvor e har en ø-agtig lyd og ikke en e-lyd, som hvis e havde været en forlyd, som elefant. Endnu en vigtig udlyd –er fx løver. Denne udlyd finder vi bl.a. i navneord i flertal og udsagnsord i nutid. I udlyden -er har e nærmest en åben å-lyd. I den tryksvage stavelse –er i fx hopper, svømmer påvirker r udtalen af e! Endelig er den tredje vigtige udlyd i begyndertræningen -d. Netop fordi ’d’ i starten af et ord udtales hårdt fx dromedar, men blødt, når ’d’ står som absolut udlyd fx ged er det vigtigt, at kende denne lydændring.
Når en udlyd indeholder bogstavet –r, volder det ofte vanskeligheder. Alene at vide det, kan afhjælpe mange stavefejl. Som regel har bogstaverne standardlyd i forlyd, men mange bogstaver, der står i enden af et ord, får ofte en anden lyd; en anden udlyd.
Når eleverne skal læse/skrive, kan det somme tider være vanskeligt at ’nå helt hen i enden af ordet’, og få fat i den/de korrekte udlyd - og høre hvilken lyd/e, der er; og når man ikke har en distinkt udtale, så opstår der ofte stavefejl i udlydene.  Når vi skal skrive et ord siges ordet langsomt og lydene udtales derfor én efter én. Man glider langsomt fra én lyd over i den næste lyd i ordet – og ender med udlyden.  Der er typiske udlyde i danske ord kan deles op i forskellige grupper af udlyde. Nogle udlyde er mere brugt end andre. Udlydene kan også opdeles efter, hvor i munden de ligger/udtales.

Et barn, der lærer at tale snubler i starten over flere konsonanter fx kan ordet strømper blive til noget i retningen af ’dømper’. Her er det ikke udlyden, men de vanskelige forlyds-konsonanter ’str’, der volder besvær. Når et barn skal lære at læse/skrive snubler det ofte over udlyds-konsonanterne.
Eksempler på udlyde. Udlydskosonanter kan grupperes alt efter, hvor i munden, de produceres: i læbelyde, fortungelyde, bagtungelyde og halslyde. De følgende konsonantklynger er typiske udlyde i det danske sprog.
Udlyde som læbelyde er fx mp, mf, mt, ms, bs, pt, ps, vn, vd, vl, vs, ft.
Udlyde som fortungelyde er fx nd, nt, ns, ng, nk, dt, ds, ts, lm, lp,lv,lf, lt, ls, lg, lk og endelige udlydene sp, st, sk
Udlyde som bagtungelyde er fx gn, gd, gt, gl,gs, kt, ks, jf, jn, jd, jt, jl, js, jk.
Udlyde som halslyde er fx rm, rp, rv, rf, rn, rd, rt, rl, rs, rg, rk.
Eksempler på ord med ovennævnte udlyde er fx: præst, snart, hast, streng, fart, dreng, spark, spørg, kast, busk, svamp, kurv, vask, mark, skaft.
Når det bliver rigtig svært, har vi 3 konsonanter i udlyd. Eksempler med sådanne udlyde: musikalsk, fangst, helst, blomst, dansk, gunst, irsk, inderst. Prøv selv at finde flere ord, der ender på 3 konsonanter i udlyd.
Rimdele som udlyd fx –and. Denne lyddel/rimdel kan benyttes i andre ord. Fx mand, sand, vand, spand, bland. Eller en rimdel –oppe som udlyd, kan genkendes i ord som toppe, loppe, stoppe. I danske ord er der typiske rimdele, der gentages i andre ord som udlyde. At blive opmærksom på disse rimdele/udlyde er vigtigt for at blive en hurtig læser og en god staver. 
Time2learn har udviklet flere spil, hvor den fonologiske opmærksomhed trænes – også når vi når hen i enden af et ord. Udlyde: Spillet ’Når enden er god’ træner 2 konsonanter i udlyd (Eksempelvis:_gt fx i badedragt_rn i fx bjørn_sk i fx vask_ks i fx kiks_nt i fx blyant_st i fx kost, _lt i fx telt_r i fx guitar.)