7. Konsonantforveksling

Konsonantforveksling opstår, når vi har nogle bogstaver,  som ’ligner’ hinanden. Der er nogle bogstaver/lyde, der oftere end andre driller med konsonantforveksling. Vi kalder disse konsonantforvekslinger for ’fætre’ fx  b/p,  k/g, t/d.
 
Ingen varer fundet
   
Konsonantforveksling, hvad er det?  Først skal vi lige gøre os det klart, hvad konsonanterer, før vi kan tale om konsonantforveksling. Når vi taler om vokaler, er de fleste klar over, at vokalbogstaverne er: i  y e æ ø a u o å, men at vi har mange mange flere vokallyde på dansk end disse ni.  Konsonantbogstaverne er: b c d f g h j k l m n p q r s t v w x z, men man kan ikke regne med, at bogstaverne altid lyder, som man forventer. Konsonantforveksling sker, når vi bruger et bogstav, som lydmæssigt ligger tæt på, derved opstår konsonantforvekslingen.
Konsonantforveksling sker sjældent, når en konsonant står forrest, fordi konsonantbogstaver dér som regel har den forventelige lyd. Eksempelvis ’glad hund’. Her falder konsonantbogstavet sammen med konsonantlyden. Altså bogstavet ’g’ i glad svarer til lyden ’g’ og bogstavet ’h’ i hund svarer til lyden ’h’. Her er der altså ingen konsonantforveksling. Konsonantforveksling opstår, når vi har nogle bogstaver,  som ’ligner’ hinanden. Der er nogle bogstaver/lyde, der oftere end andre driller med konsonantforveksling. Vi kalder disse konsonantforvekslinger for ’fætre’ fx  b/p,  k/g, t/d. Konsonantforveksling er altså en forveksling af konsonanter og typiske ’fætre’ er: b/p,  k/g,  t/d  fordi man ikke tydeligt kan høre forskellen i ordets udtale. Vi taler om aspiration. Forskellen på fætrene b/per at p er aspireret, og b er ikke-aspireret. Det vil sige, at der kommer en kraftig luftstrøm efter p og k, når disse står først i ord. For fysisk at mærke en konsonantforveksling kan du eksempelvis prøve at holde en fjer op foran munden, når du siger: pruster vs bruser, så kan se at fjeren blæser/bøjer mere ved ordet pruster (aspiration) end ved bruser (ikke-aspiration). Konsonantforveksling kan opstå, når man ikke kan høre udtaleforskellen.
Problemet med konsonantforveksling opstår ikke kun, når konsonanten står først i et ord. Konsonantforvekslingen opstår også længere inde i et ord. Bogstavet p udtales nemlig som et b, når det ikke står først i ordet. Et eksempel på et sådant ord er stoppe. Også bogstavet k kan der ske konsonantforveksling med, fordi k inde i et ord udtales g. Et eksempel på k/g  er ordet takker. Konsonantforveksling sker også ofte i ord med bogstavet t, der længere inde i et ord får udtalen d. Et eksempel på t/d sådan et konsonantforvekslingsord er katte.
Bogstavet p har altså mere pust end bogstavet b. p/b Konsonantforveksling kan forekomme i ord som hopper, skubber. Konsonantforveksling g/k  kan også forekomme i ord som trygge, trykke. Når vi skal beskrive hvor og hvordan konsonantlydene dannes eller artikuleres, så skal vi se på læberne og tungens stilling i munden. Vi skal også se på tænderne i over- og undermund og på ganen.  De konsonanter, der oftest sker konsonantforveksling med, er det vi kalder lukkelyde. Andre småhuskeregler, når vi taler om konsonantforvekslinger. Vi kan evt. også huske, at b kommer efter en lang vokal. P kommer efter en kort vokal. T sidst i ord, udtales som d (fx godt) og k lyder som g, når det står sidst i en stavelse/ord. I time2learn har vi udarbejdet adskillige spil, som vi kan spille med eleverne, så denne konsonantforveksling kan trænes væk under grin og smil.