Individuel undervisning - privat

Pris ved 1 stk.
625,00  DKK
Antal
Køb
Ring til Pernille Brinch og få en snak om jeres barn på tlf: 30 35 37 07 eller skriv en mail på pb@time2learn.dk, så ringer vi jer op. 

Pris
Individuel undervisning pr. lektion på 50 minutter: 599 kr.

Hvem
Alle børn ml. 6-17 år med og uden diagnoser. Nogen kommer for at lære at læse og andre for at blive klar til folkeskolens afgangsprøver. 

Hvilke fag
Vi underviser i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk i Hornslet og online.

Tidspunkt
Oftest efter skole. De fleste, der bor tæt på, vælger at komme én fast tid om ugen i 1-2 lektioner. Men for familier, der kommer langvejs fra, arrangerer vi en kursusrække efter ønsker og behov evt. suppleret med onlineundervisning.

Omfang
Det er umuligt at sige. Det kommer an på det enkelte barn, og hvor meget træning den enkelte familie magter. Men som udgangspunkt tager det selvfølgelig kortere tid at lære et afgrænset fagligt område fx gange eller dobbeltkonsonanter fremfor et overordnet område som læsning, stavning, talforståelse eller problemregning. 
Når man køber undervisning hos os, er der ingen binding, og man skal ikke have et bestemt antal timer. Man betaler for de lektioner, man har planlagt.

Hvem underviser og hvordan
Det vigtigste er først at opbygge en relation, så barnet er tryg og glad for sin lærer. Derefter kan han eller hun lære.

Det er lærernes opgave i Time2learn at finde ind til barnets faglige læringsniveau, læringsmønstre og personlige motivationsfaktorer. Lærerne planlægger og varierer undervisningen efter det. Derfor er alle ansatte uddannede folkeskolelærere med specialviden indenfor forskellige områder fx ordblindhed, motivation, bevægelse, specialpædagogik m.m. Børnene skal opbygge selvtillid og tro på at kunne lære. De skal mestre det, de arbejder med – det må ikke blive for svært, for så mistes motivationen.

Hvordan kan I hjælpe?
Forældre, bedsteforældre eller andre voksne tæt på børnene er en kæmpe resurse, når de skal lære.
Vi hjælper med at finde ud af, hvad der skal tages fat på, og hvordan jeres barn lærer bedst. I nogle tilfælde vælger forældre at følge undervisningen her hos os eller online. Det er en stor hjælp for jeres barn, når I selv fortsætter derhjemme. I andre tilfælde (tit hos de større børn) giver det mest mening, at der undervises uden forældre. 
Vi har udviklet en række produkter, der egner sig til at fortsætte arbejdet derhjemme.
Vi viser hvordan I skal spille og lege, så er let at gå til derhjemme. Vi samarbejder med jer om, hvor meget / lidt lektier, der giver mening i jeres familie.

Læringshaven: 
Hvor det giver mening er spil, leg og aktivitet vigtige elementer i vores undervisning – derved stiger læringslysten. Derudover har vi som de første i Danmark lavet en Læringshave. Den bruger vi til alle de børn, der har gavn af den.

Se herunder hvordan:
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.