8. Ords betydningsdele (morfemer)

Morfemer betyder den mindste betydningsdel i et ord.  Vi kan tænke på morfemer som små kasser eller mursten, som vi kan bygge nye ord af. Vi bygger nye ord af forskellige morfemer.
Nogle ord kalder vi for rodmorfemer. Det er ord, der betyder noget i sig selv. Eksempler på rodmorfemer kunne være: vand, mand.
Morfemer kan sættes sammen og danne nye ord med ny betydning: vandmand. Vi sætter ord sammen fx ko+kasse = kokasse. Dette ord er dannet af to rodmorfemer.
Udover rodmorfemer har vi også bøjningsmorfemer. Vi skal huske, at morfem betyder ’den mindste del i et ord, der bærer en betydning’. Og når vi har et bøjningsmorfem, så viser det fx at rodmorfemet står i datid, eller at rodmorfemet står i flertal. Et eksempel herpå: vask (rodmorfem), og vaskede (rodmorfemet ’vask’ og bøjningsmorfemet –ede). Hver lille del betyder noget = et morfem.  Et andet eksempel kunne være rodmorfemet ’hund’ . I ’hunden’ har vi hund (rodmorfem), og –en (bøjningsmorfem). Hver lille del betyder noget = et morfem.

Mange ord skal lige have et limbogstav, også kaldet et interfix, mellem sig. Vi har to interfixer, nemlig –e- og –s-. Disse kan vi bruge, når vis skal lime to rodmorfemer sammen. Et oplagt eksempel er hund-e-hus = hundehus. Husk at tænke på morfemer som små klodser vi bygger med.
Andre morfemer er forstavelsesmorfemer. Som eksempel på disse morfemer kan nævnes: u-, be-, mis-, på-, til-, an-, af-, ind-, om-, op-, ud. Ordet ’indbyggerne’ kan vi dele op i et forstavelsesmorfem (ind), og et rodmorfem (byg), og et bøjningsmorfem, der viser at ordet står i flertal (-er), og endnu et bøjningsmorfem, der viser at ordet står i bestemthed (-ne). Prøv selv at danne ord med forstavelsesmorfemer.  Andre eksempler kunne være ’indkøb’, ’optur’, ’ udgang’
Andre morfemer er afledningsmorfemer. Som eksempel på disse morfemer kan nævnes: -else, -dom, -hed, -skab, -som, -lig, -ig, -ning, -ing, -inde. Nogle kalder også disse morfemer for efterstavelsesmorfemer. Eksempler hvor man bruger afledningsmorfemer kunne være ’barndom’ . Her er barn rodmorfemet og dom er afledningsmorfemet. I ordet ’svømning’ er svøm rodmorfemet og ning er afledningsmorfemet.
Har du tjek på dine morfemer hjælper det dig i både at afkode en tekst hurtigere og mere sikkert. Læseforståelsen bliver bedre med en god morfemforståelse. I Time2learn træner vi morfemer meget. 
MISFORSTÅELSERNE : mis er et forstavelsesmorfem, forstå er et rodmorfem, else er et afledningsmorfem, og –er et bøjningsmorfem, der viser at ordet står i flertal, og –ne er ligeledes et bøjningsmorfem, der viser at ordet står i bestemthed.