Navneord (substantiver)

Navneordsklassen er den største ordklasse, vi har. I ordbogen er næsten 7 ud af 10 ord et navneord. Navneord kaldes også substantiver. Et navneord betegner noget, vi kan røre ved (fx en sten, en kop), og navneord betegner levende væsener (fx en hund, en pige) og navneord betegner abstrakte begreber (fx en idé, en tanke).
 
Navneordszoo
139,00 DKK
Navneordszoo - tæppe
1.499,00 DKK
   
Navneord på dansk kan vi dele i to grupper. Dén gruppe navneord vi sætter ’en’ foran kalder vi ’fælleskøn’, og den gruppe navneord vi sætter ’et’ foran kalder vi intetkøn. Navneord på dansk kan vi også dele i to grupper, som vi kalder for henholdsvis ’fællesnavne’ (appellativer) og for ’egennavne’ (proprier). Navneord, der hører til ’egennavne’ ved de fleste, skal skrives med majuskler/stort begyndelsesbogstav (fx Pernille, Danmark). Gruppen af navneord, der kaldes fællesnavne skal blot skrives med minuskler/små bogstaver.
Navneord kan vi altså finde ved at sætte ’en’ eller ’et’ foran ordet. Og navneord kan bøjes i ental (singularis) og i flertal (pluralis). Navneord kan også bøjes efter bestemthed eller ubestemthed. Det er en fordel at kende navneords endelser, for så kan man nemt ’lige hakke’ dem af, så roden af ordet står tilbage, derved bliver det lettere at afkode og altså at læse. Navneord har regelmæssige endelsesmønstre og når man lærer disse, bliver det meget lettere. Navneord på dansk er helt specielt fordi vi til stadighed kan danne nye ord. Vi smækker blot to ord sammen, og vupti har vi dannet et helt nyt ord. Fx er der forskel på en posedame og en damepose. Sammensætninger af navneord kan også ske ved at vi bruger et ’limbogstav’ (interfix) til at så at sige lime navneordene sammen med. Fx hund+e+hus = hundehus. Fx fødsel+s+da+s+kort. Navneords limbogstaver er altså ’e’ eller ’s’.
Der er selvfølgelig også undtagelser ved navneord 
- nogle få navneord danner kun ental, fordi de betegner noget utælleligt. Noget, der ikke kan tælles (fx sand, tøj, luft, guld, lykke)
- nogle navneord har kun flertal (fx penge)
- ganske få navneord har en uregelmæssig endelse i nogle af bøjningerne (fx øjne i bestemt flertal)
- nogle navneord ændrer vokal (se vokal-trædestenene på spillepladen (fx barn-børn; tå-tæer, tand-tænder etc) 
Endelig skal vi være opmærksom på at navneord under bøjning kan miste et tryksvagt e (fx i ordet æsel: et æsel-æselet-æseler-æselerne). Og nogle navneord har under bøjning behov for en ekstra konsonant fx f i giraf-giraffen-giraffer-girafferne. At kende sine ordklasser – specielt navneord - er en stor hjælp, hvad enten man skal læse eller skrive. Det bliver lettere, når man kan se, hvad ordet består af. Eksempelvis kan navneordet delfinerne være et langt og svært ord; men kender man roden (delfin)og gennem træning af mange navneord også kender endelsen (-erne),så bliver det langt lettere. Ved oplæsning bliver endelserne ikke gættet (!), men læst korrekt og når man selv skal skrive, kan man regne sig frem til, hvordan et navneord staves korrekt. Tekstforståelsen bliver derfor også bedre. Alt dette træner vi i time2learn gennem undervisning eller hjemme ved spisebordet med time2learns spil.