Hvem er vi?

Time2learn

Vi har lyst til at lære. Og vi giver andre lyst til at lære.

Vi er en levende virksomhed, som de sidste 10 år har været optaget af børns læringslyst. Vi er dybt optaget af læring, didaktik, pædagogik, trivsel og det gode skoleliv. Det er sjovt at lære, og vi gør vores til, at Danmark bliver en lærende nation.

I Time2learn er der ikke langt fra tanke til handling. Vi er hele tiden på vej med nye ideer, og vores læringseksperter afprøver løbende nye metoder og produkter med børn og forældre i vores læringslaboratorium.

Pernille Brinch

Indehaver
Spiludvikler/lærer/redaktør

Annette Schachner

Afdelingsleder/lærer/spiludvikler
Dansk/matematik/engelsk

Karin Thrue

Lærer/spiludvikler
Matematik

Jytte Lønberg

Pædagog/spiludvikler
Udendørs konsulent

Marianne Kristiansen

Lærer/spiludvikler
Dansk/spansk

Helene Halgaard

Lærer/spiludvikler/SoMe
Dansk

Anette Hebroe

Design/spiludvikler
Grafisk ansvarlig

Lisbeth Graversen

Lærer/spiludvikler
Matematik/dansk
 




Udvikling af Produkter:

1.    Vi underviser dagligt børn og lader os inspirere af deres læringsbehov.
2.    Vores dygtige lærere kender de faglige krav og udvikler nye øvelser (metoder/spil).
3.    Børn og forældre tester spillene og giver feedback.
4.    Kollegaer giver faglig inspiration.
5.    Vi afprøver og videreudvikler i 6-8 runder.
6.    Vi udvikler design og har nu et færdigt produkt, som er både fagligt og sjovt.

I Time2learn er der ikke langt fra tanke til handling.



 

Time2learn

Alle ansatte undervisere er specialister i det fag de underviser i og uddannede folkeskolelærere.
Derudover har de fra tidligere stor erfaring som undervisere i folkeskolen. De får alle en indgående
træning i Time2learn’s metoder, som fokuserer på at skabe læringslyst. Ud over et fagligt og teoretisk
stærkt fundament skabes de grundlæggende erfaringer omkring motiverende undervisning og
motiverende materialer/øvelser, når vi underviser vores elever, gennem børnene selv, deres forældre
og deres lærere.

I Time2learn er vi store tilhængere af, at eleven skal mestre det, han/hun arbejder med – det må ikke
blive for svært for så mistes motivationen. Mestring er dybt forankret i vores undervisning og i vores
materialer.


 



Vision, mission og værdier

Vision
Time2learn vil gøre Danmark til en nysgerrig vidende nation.

Mission
Time2Learn giver læringslyst til børn og voksne
– med udgangspunkt i det enkelte menneskes potentiale

Værdier
Gennem faglighedleg og begejstring vil vi udfordre og inspirere til læring

– for derigennem at skabe trivsel og glæde hos den enkelte, så de kan blive aktive,
ansvarlige og positive borgere.


 

Vores teoretiske fundament


Albert Bandura

Når man oplever succes, bliver man et glad menneske, der trives, og som er motiveret
for at lære nyt.

Det engelske begreb “self-efficacy” (selv-tilstrækkelighed) refererer til et menneskes tro på egne
evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre udfordringer.

Forventninger om mestring. Ifølge Bandura (1986) har vi en tendens til at undgå situationer og
aktiviteter, der stiller krav, som vi ikke mener, at vi kan indfri.  Hvis vi ikke tror på, at vi vil lykkes,
vil vi hurtigt begrænse indsatsen eller give op, når der dukker forhindringer op.

Vi udviser mere mod, når vi tror på os selv
. Når vi derimod har forventninger om mestring, har vi
større tendens til at tage udfordringer op, og har større udholdenhed, når vi støder på problemer.

Bandura, A. (1986): Social foundations of thought and action. Englewood Cliffs NJ: Prentice-Hall.
 

Deci and Ryans

Her skelnes mellem indre- og ydrestyret motivation, hvor indre styret motivation er den ypperste
positive form af motivation så at sige. Der ikke er behov for belønning eller opmuntring.

Her er vi fuldt engagerede og yder maksimum i forhold til vores nuværende færdigheder, meget
sammenlignelig med flow-tilstanden. For at være indre motiveret skal nedenstående behov være
opfyldt.

  • Tilhørsforhold: ved at føle et tilhørsforhold til fællesskabet fx klassen
  • Selvbestemmelse: at sørge for en vis form for selvbestemmelse (modsat lærerstyring)
  • Kompetence: at give følelsen af kompetence (udfordre på det rigtige niveau)

Deci, E.L. & Ryan, R.M. (1985): Intrinsic motivation and self-determination in human behavior.
New York: Plenum Press.


 

Vygotsky

Den nærmeste udviklingszone. At vi skal tage udgangspunkt i dét sted, hvor barnet er – og vise
barnet det næste trin frem imod målet. Den nærmeste udviklingszone er den zone, der opstår
mellem, hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning. Det vil sige, at 
barnet skal udfordres – men ikke mere end, at barnet alligevel skal kunne følge med.

Kan selv: Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling.

Kan ikke endnu: Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle
sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.

Kan med hjælp: Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der
ske læring.


 


Seligman

Martin Seligman er ophavsmand til den positive psykologi. Et af hans budskaber er, at en stor del
af den konventionelle psykologi har beskæftiget sig for meget med at fjerne svagheder, at gå fra
minus til nul. Seligman mener, at psykologien også må tage fat på formål, der handler om at gøre
almindelige mennesker stærkere, og om at identificere og fremme stort potentiale. Positiv psykologi
handler om at skabe betingelser for trivsel og udvikling, at gå fra nul til plus.

Trivsel er både et personligt og et fælles anliggende, der finder sted i kombinationen af at føle sig
godt tilpas, have et meningsfuldt liv, have gode relationer og opleve at præstere.

 

Dunn og Dunn

  1. De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave “trin-for-trin”? (analytiker)
    Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist)
    Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven
    igennem, inden du går i gang (refleksiv)?
  2. De perceptuelle forcer: Lærer du bedst ved at lytte (auditiv), se (visuel), røre (taktil), eller skal du
    helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer?
  3. De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være
    koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at ligge på sofaen, når du
    læser lektier? Eller er det lige meget?
  4. De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt?
    Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for
    struktur, når du arbejder?
  5. De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og
    svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du
    arbejder?
  6. De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst, når din lærer eller
    en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding? (variation).