Vokalforvekslinger er et problem for mange elever.  Hvad er en vokal? Og hvordan og hvorfor forveksles de? En vokal er lyde, der alene kan danne ord og stavelser. Det kan konsonanterne ikke. Vokalerne kaldes derfor også selvlyde. 
De 9 vokalbogstaver  a e i o u y æ ø å har mange flere vokallyde og de findes i både en kort og lang version samt i en version med stød. En vokal er altså central i en stavelse. Når der sker vokalforvekslinger,  kan det skyldes flere ting.  De ni vokalbogstaver i skriftsproget skal kunne dække alle disse vokallyde. Vokalforvekslinger kan derfor forekomme. Der sker typisk en vokalsænkning, når skriftsprogets ni vokalbogstaver  har en anden udtale end den skrevne vokal. Vokalforvekslinger sker eksempelvis også fordi sproget til stadighed udvikler sig/ændrer sig. Tænk blot på hvordan talen i gamle danske film lyder. Vokalkvaliteten er anderledes og dermed blive stavningen også vanskeligere med tiden. Vi får vokalforvekslinger i et ikke distinkt udtalt sprog. Specielt volder de korte vokaler ofte problemer, fordi der sker en vokalforveksling. Ordene skal skrives med en anden vokal end dén vi vokal vi udtaler.  Denne vokalforveksling er sat i et vokalsænknings-system, og du kan hente stavehjælp i vokaltrappen.
Når man skal have styr på vokalforvekslinger, har man brug for at lære det mønster, som vokaler ofte følger, når de ikke lyder 'rigtigt'. Det kan en såkaldt vokaltrappe hjælpe med. Vokaltrappen er supersmart, både når vi skal læse, og når vi skal stave korrekt. Herunder kommer en udvidet forklaring af, hvordan vokaltrappen fungerer, men du kan også se det mere enkelt forklaret under vores Stavelineal her
Et eksempel kunne fx være: at når vi skal læse ’hest’ så udtaler vi det ’hæst’. Her er vokaltrappen smart, fordi den hjælper med at bestemme, hvilken vokal vi skal bruge hvis det ikke er den lydrette. Vokaltrappen består af trappetrin, hvor nederste trin repræsenterer sådan som vokalen lyder i et ord og trinnet over viser, hvilken vokal der skal skrives. Sådan er der 6 anerkendte trapper i vokaltrappen. Man kan altså ikke springe mellem disse trapper i vokaltrappen. Det kan anbefales, at eleverne lærer disse 6 vokaltrapper udenad. Fx kan de selv tegne en tegning som repræsenterer lige dét trin på vokaltrappen.  Når de selv tegner  en repræsentativ tegning for de forskellige trin på vokaltrappen, så husker de det bedre. Og de vil kunne genkalde sig vokaltrappen lynhurtigt, når de skriver/læser. Nu har vi talt om vokaltrappen for ’æ’  der skrives ’e’. Andre trin i vokaltrappen er  fx ’ø’ som i ordet ’dykker’. Der bruger vi også vokaltrappen, fordi ordet jo ikke udtales 'dykker' men 'døker'. Vokaltrappen har også trinnet fra ’e’ til ’i’. Denne trappe skal vi bruge i vokaltrappeord som fx fisk, som jo udtales fesk. Det var eksempler på tre trin i vokaltrappen. Der er yderligere 3 trin i vokaltrappen, som ofte er lidt sværere. Vokaltrappens trin for ’å’ til ’u’ er for eksempel ordet hummer. Dette vokaltrappeord udtales håmer. Et andet lille vokaltrappetrin kan vi bruge til ganske få ord. For eksempel ordene tog, ost og krog er alle vokaltrappeord, fordi de går på fra ’å’ til ’o’. det sidste trin på vokaltrappen er lyden ’ɔ’ som for mange kan være svær at isolere. Denne vokaltrappelyd kan I finde ved at udtale ordet ovn og så undlade at udtale lydene vn, så står ɔ tilbage. Lydene på dette trin i vokaltrappen er en meget meget ofte brugt lyd på dansk og den skrives ’o’. Et eksempel på et ord fra dette vokaltrappetrin kunne være: kokke, slotte, rotte.

I vores vokaltrappelineal kan man få en kort og overskuelig forklaring med eksempler og billeder til hvert trin.