Navneordszoo - tæppe

Pris ved 1 stk.
(Før 1.699,00)
999,00  DKK
Antal
Køb
Tæppet er én stor spilleplade, hvor du på din vej bliver klog på navneord – først mundtligt derefter skriftligt. Lær navneordsendelser og bøjningsmønstre gennem krop, bevægelse og billeder.

Kroppen husker - hjernen lærer. Navneords kendetegn og huskeregler er
visualiseret på tæppet fx spytter lamaen dobbeltkonsonanter ud (giraffen) og myreslugeren sluger bogstaver, der forsvinder (æselet).

Læringsmål
  • Navneord
  • Læs endelser, gæt ikke
Indhold: Tæppe (130cm x 200cm) · 1 lommeterning (5,5 cm x 5,5 cm) · vejledning
Alder: 9 -14 år 




Baggrundsviden
Hvad er et navneord?
Vi kan sætte en eller et foran. Navneord kan bøjes i ental/flertal og disse kan være bestemt/ubestemt form.

Navneord er:
  • Ting vi kan røre ved (fx et træ).Levende skabninger (fx en hest).
  • Abstrakte begreber (fx en drøm).
  • Egennavne - Navne på dyr, steder og mennesker. Egennavne skrives altid med stort (fx Pjuske, Danmark, Marie).
Undtagelser:
  • Få navneord danner kun ental, fordi de betegner noget utælleligt. Noget, der ikke kan tælles (fx luft).
  • Nogle findes kun i flertal (fx penge).
  • Ganske få navneord har en uregelmæssig endelse i nogle af bøjningerne (fx flere øjne).
Det er smart at kunne sine ordklasser. Når man kan dem, bliver det lettere at se, hvad ord består af. Fx delfinerne består af roden (delfin) og endelsen (-erne).
Når man læser, bliver endelser ikke gættet, men læst korrekt, så tekstforståelsen bliver bedre. Når man selv skal skrive, kan man ’tænke’ sig frem til, hvordan et ordstaves korrekt.



Spilleregler
Stil jeres brikker på START. 
  • Terningen kastes på skift, og brikken rykkes frem. Kan man bøje det navneord, man lander på, må man blive stående (fx en hund - hunden - flere hunde - alle hundene). Kan man ikke bøje navneordet, må man tilbage og stå på feltet, man kom fra. Så er det næste spillers tur.
  • Vinderen kommer først i MÅL.
Variation
Du skal selv finde på et navneord, der starter med det bogstav, du lander på og bøje det (fx lander du på h: en hale – halen - flere haler - alle halerne).

Spil først mundtligt og senere skriftligt  – skriv ordenes bøjninger ned på papir, sæt streg under endelserne.



Navneordszoo opøver din opmærksomhed på navneordord, og hvordan de bøjes. Det gør det lettere at stave og dele ord i morfemer. Det er interessant for dig, fordi du får lettere ved at forstå nye komplicerede ord, når du kan inddele dem i mindre betydningsbærende dele. 

Se/udskriv vejledning 
Facitliste med bøjede ord 
Navneordskort 
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.