Ideen til denne lineal er udtænkt af Signe (4.kl.):
”Det vil være fedt, hvis I kan lave noget, hvor man kunne øve sig på tabeller, lige så stille uden at forstyrre. Så ville man have noget at lave, mens man venter på hjælp eller har forstået det, der gennemgås …”
Det var en super ide, som vi har udviklet videre på. Linealen skifter de synlige tal, når man vipper den. Det vil sige at nogle af tallene i tabellerne mangler.
Fx 7-tabellen:
7, _ , _ , 28, _ , _ , 49, 56, 63, _
Når man vipper linealen, kommer de manglende tal til syne:
_ , 14, 21, _ , 35, 42, _ , _ , _ , 70.
De manglende tal skærper fokus, og gør det sjovt at forsøge at huske tabellen. Bagefter tjekker man, om man har husket rigtigt ved at vippe linealen.
Formler og huskeregler på bagsiden
Bagsiden af linealen bliver brugt til formler og centrale matematiske begreber. Så har man dem lige ved hånden, når man sidder med en matematikopgave.
De udvalgte matematiske begreber er: koordinatsystem, funktioner, vinkler, areal og omkreds på trekanter, firkanter og cirkler.