Lær, hvad en brøk er – gennem spil
Brøker bliver lettere at forstå, når eleverne arbejder med dem på en konkret og visuel måde.
I Brøkspil 1 opbygger eleverne en grundlæggende forståelse af brøker. De arbejder med stambrøker, ægte og uægte brøker, hele tal og sammenhængen mellem brøker og figurer. Samtidig introduceres de til, at den samme brøk kan skrives på flere forskellige måder gennem enkle eksempler med forkortelse og forlængelse.
To forskellige spilformer giver variation. Eleverne kan spille vendespil eller "Klask en brøk", hvor de matcher brøker med figurer og hverdagssituationer.
Læringsmål:
• forstå, hvad en brøk er
• arbejde med stambrøker, ægte og uægte brøker
• koble brøker til figurer og konkrete situationer
• begynde at forstå forkortelse og forlængelse af brøker
• udvikle matematisk sprog og begrebsforståelse
Målgruppe: 3.- 5. kl.
Indhold: 48 kort i to niveauer · vejledning