Træn tabeller på en sjov måde. I kan vælge at spille først med tabellerne op til 6, derefter op til 10 og på sidste niveau udfordres også overblik og talpuslerier - det er rigtig sjovt for alle aldre. Se hvordan i videoen eller beskrivelsen herunder.
Læringsmål:
Alder: fra 3. kl. -
Beskrivelse: Blokken består af 25 ens spilleplader i A4 format trykt på 80 g genbrugspapir.
Niv 1:
Du skal bruge:
2 forskelligfarvede skriveredskaber • spilleplade • 2 x 6-sidede terninger
Vejledning:
Hvert hold får hver sin farveblyant. Sæt et ur til fx 15 min. Rødt hold slår med terningerne (fx 4 og 3). Ganger dem sammen og skriver med sin RØDE farveblyant resultatet (12) i et af felterne (3,4) eller (4,3), hvis der er ledigt. (Hvis der ikke er ledigt går turen videre.) Nu har rødt hold erobret dette felt. Så er det er Grønt holds tur til at gøre det samme.
Det gælder om at få så mange felter på stribe som muligt.
3 på stribe = 1 point
4 på stribe = 2 point
5 på stribe = 3 point
6 på stribe = vinder uanset hvad
Vinderen er den med flest point, når uret ringer.
Niv 2:
Spilles som niveau 1 dog med 2 x
10-sidede terninger
Niv 3:
Du skal bruge:
2 forskelligfarvede skriveredskaber • spilleplade • 3 x 6-sidede terninger
Vejledning:
Reglerne er næsten de samme som i Niv.1 + 2, men her kaster man 3 terninger. Nu gælder det om at danne et gangestykke ud af terningerne. Man SKAL bruge alle 3 terninger, og man må bruge alle regnearter.
Fx:
Nogle af mulighederne ved kastet 6, 3 og 2:
(6-3) · 2 = 3 · 2 = 6
(6+3) · 2 = 9 · 2 = 18
(6-2) · 3 = 4 · 3 = 12
(6+2) · 3 = 8 · 3 = 24
(3-2) · 6 = 1 · 6 = 6
(3+2) · 6 = 5 · 6 = 30
(6:2) · 3 = 3 · 3 = 9
+ flere
Der er MANGE muligheder, og det gælder så om at danne det mest fordelagtige regnestykke, der erobrer felter på stribe. Det træner overblik:-)
Se evt. mere i slutningen af videoen ovenfor.