Opgavehæfter 1 -6
Læs sammen & forstå – Komplet kopimappe
100 siders opgaver og plakater med alfabetet og de vigtigste udtaleregler.
Læring gennem opdagelse, tegning og farvelægning.
Materialet giver en gennemtænkt progression for begynderlæsning fra 1.-2. kl.
med lydrette ord til mestring af de vigtigste udtaleregler. Kopimappen består af seks hæfter, der kan bruges selvstændigt eller som supplement til læsebogssystemet Læs sammen 1-2 fra Dansk Psykologisk Forlag.
Hvordan arbejder eleverne?
Eleverne læser og løser opgaver i et ”Søg og find”-univers, hvor alfabet og udtaleregler er indtegnet i illustrationerne. Find og farv fx ting, der starter
med s og h, find ord fra opslagets ordklasse eller tegn ord med stumt h –
fx mangler der et cykelhjul på en cykel.
Indhold i hæfterne
1. Vokaler
2. Konsonanter
3. Vokalglidninger
4. Stumme bogstaver og samlyde
5. r og vokaler
6. Ordklasser
Det magiske læs-, forstå- og tegn- univers
De korte tekster og opgaver følger børnene Hans og Frida, der forsøger at
redde en truet skov fyldt med magiske væsner – som eleverne måske kender
fra Læs sammen-læsebøgerne.
Udvidelse
· Læs sammen – YouTube-kanal med håndfonemer og alfabetsange.
· Tilhørende grammatiske spil kan købes via Time2Learn.
· Ønskes sværere tekster anbefales Læs sammen Læsebog 1-2, hvor hele
eventyret findes på tre niveauer.
· Læs sammen Arbejdsbog 1 og 2 går i dybden med grammatik og
teksttyper med hverdagstemaer som madspild, krystaller, fossiler,
mobiletik og mobning. Købes via Dansk Psykologisk Forlag.
© 2026 Dansk-Forlaget - Samarbejdspartner Time2Learn
Kopiering tilladt: Ved køb af denne mappe har den indkøbende
skole/institution ret til at kopiere materialet til brug for egne elever.
Digital deling eller udlån til andre skoler er ikke tilladt.
Forfatter, redaktion og layout: Conni Camille Isgaard
Illustrationer: Vibeke Wang