Kæledyrsspil

Ny vare

De kære kæledyr – Vi spiller om dem, læser om dem og opdager nye ord om de kære små. Det giver smil og snakke om bordet.

Se hvordan I spiller her

Læringsniv.: 2.-3.kl.

Læringsmål: Ordkendskab, læseforståelse og ordsprog

Flere detaljer

139 DKK inkl. moms

Yderligere information

At kunne kategorisere ord er vigtigt, fordi det er en del af et barns sprogudvikling. Det har betydning for, hvordan og hvad man forstår. Vi skal kunne systematisere og skabe et overblik indenfor mange emner. Det giver en bedre forståelse af den verden, vi lever i.

Talemåder/ordsprog krydrer sproget, men det er ikke konkret, og derfor kan det være svært. Men når vi læser om noget, vi kender, kan vi læse sværere tekster og er mere motiverede for at lære nye ord/ordsprog.

Spilleregler: 

Spil 1 - kæledyrsspil

Læg de 6 gule dyrekort på en række midt på bordet.

Læg ordkortene med tekstsiden nedad (niveau 1, 2 eller blandet).

Det gælder nu om hver at samle 1 kort til hvert dyr (6 kort i alt).

Træk på skift et kort, læs ordet og lav en sætning, hvor ordet indgår eller forklar ordsproget. Læg herefter kortet ud for det dyr, det passer til (fx Nemo ud for fisk).

Vinderen er den, der først samler 1 kort til hvert dyr.

Alternativ spillemåde

Start som spil 1, men i stedet for at skiftes til at trække kort, så trækker hver spiller kort fra bunken, så hurtigt, som man kan læse dem.

Læg hvert kort ud for det dyr, det passer til.

Vinderen er den, der først har et kort ud for hvert dyr OG kan læse ordene op og forklare, hvorfor kortet ligger ved dyret.

Læringsmål:

Niveau 1 kort (2.kl.):

  • Ordkendskab og læseforståelse
  • Talemåder / ordsprog
  • Egennavne med stort

Niveau 2 (2-3.kl.): 

  • Stumt d og h
  • 2 konsonanter i forlyd
  • Vokalforvekslinger